www.bahrt.dk


Go to content

Vovser

Zenta


Vores kære, dejlige golden retriever tæve Zenta er en pragtfuld hund.

Hendes opdrætter er i høj grad valgt med største omhu. Det var meget vigtigt for os at få hvalp fra tophundeforældre med "optimale tal" med henblik på bl.a. hofte- og albuedysplasi, samt at omgivelserne er optimale fra fødselsøjeblik til hvalpene hentes.
Det er under ingen omstændigheder ligegyldigt, hvem man køber sin retriever fra.

Zenta kommer fra det idylliske Møn, og er født på Kennel Storkeskoven, som har til huse på en stor, skøn, trelænget bondegård i de skønneste omgivelser, man kan tænke sig. Zentas mor, Sheila, fik 7 dejlige hvalpe.Opdrættet må betegnes, som det man kalder et stueopdræt. Under trygge og rigtig gode forhold kom hun til verden d. 19.04.2003 og døbt Lady Madonna (kennelnavnet). Hun havde på det tidspunkt allerede en storesøster, som hed Lady. Sheila fik hjælp af Lady til at passe de små livlige "guldhvalpe" til UG. Zenta og hendes små søskende var i starten indendørs, men da vejret begyndte at blive mildt og dejligt varede ikke længe, før alle hvalpene kom ud om dagen i en stor dejlig udendørs løbegård med et lille hus i, således at de kunne sove til middag i fred og ro og skygge. Når vejret tillod det, var alle ude i løbegården og boltrede sig med forskelligt legetøj, papkasser, plasturtepotter o. lign. Det var sjovt at se de små ballademagere udvikle sig uge for uge.

Zenta ca. 15 uger her


Såvel opdrætter som vi ønskede (som det bør sig) et møde, så vi kunne lære hinanden gensidigt at kende og for vores vedkommende se stedets hunde - naturligvis heriblandt moderen. Fatter man sympati for hinanden og bliver man godkendt af opdrætter, kan der være mulighed for at blive skrevet op til en hvalp.

Zentas mor var i 3. uge, da vi startede op med at besøge kennelen. Fra Zentas ankomst til vi hentede hende, da hun var 8 uger gammel, var vi nede og besøge hende ca. hver 14. dag. Det var en stor oplevelse at følge hende.

Det var tydeligt, da hun kom hjem til os, at hun havde fået en utrolig god ballast med fra kennelen. Hun er blevet passet med største kærlighed og omsorg i et trygt miljø. Vigtigt for os var det også, at hygiejnen var helt i top, hvilket siger noget om en kennel.
Zenta blev jo, som det skal være, testet sammen med sine søskende af en hundepsykolog i en alder af ca. 7 uger og først derefter udvalgt til os. Der var så gjort alt for at hendes psyke passede til vores, og at vi fik en hund, som ville føle sig godt tilpas hos os. Vi vidste altså først derefter, hvem der var vores lille Zenta.

Vi fik meget relevant og seriøse pasningsanvisninger med fra opdrætter.

Zenta faldt meget hurtigt til hos os, og var fra første dag en glad og livlig pige.

For at indtrykkene ikke skulle blive for overvældende for hende, startede vi op med et begrænset stykke af haven og huset, som hun kunne overskue - og udvidede herefter gradvist områderne for hende. Det har virkelig givet pote.

Hun er en utrolig kærlig, hengiven, dejlig og smuk hund. Hun er lærenem, elsker alt det legetøj, vi efterhånden har fået købt til hende. Noget er naturligvis favorit - men alt bliver brugt.

Hendes seng - den er ganske speciel. Ikke blot fordi, det er hendes "helle", men i ligeså høj grad, fordi det er en helt speciel slags seng fyldt med de såkaldte Krøyer-kugler. Dette betyder, at hun altid ligger som en drøm; og led, muskler vil aldrig blive overbelastede. Betrækket er lige til at tage af og vaske i maskine. Læs mere om dette produkt på www.doggy.dk
Hos Doggy har vi også fået specialsyet betræk til vore biler, således at snavsede hundepoter ikke ødelægger bagsæderne.

Maggie

Vores anden skønne retriever tæve er født d. 31. oktober 2003. Som den dejligste lille isbjørneunge fik vi hende hjem 3. juledag 03 (d.v.s. d. 27/12-03).

Lillepigen er døbt "Needless To Say" (kennel navn). Vi har valgt, at hun skal hedde Maggie.

 Maggie 20 dage gammel

Maggie kommer fra Kennel Bjergskoven, Gilleleje, der har mange års erfaring indenfor avl og opdræt af bl.a. Goldens. Vi lærte Bjergskovens indehavere at kende lang tid før, der blev "tænkt på Maggie". Begge parter har haft rig mulighed for at se hinanden an. På baggrund af det samt nogle helt formidable hundeforhold hos opdrætteren, hvor værdighed, respekt og høj moral omrammer kennelen, har Maggie stået på ønskelisten mindst 1 år.

Hun er en helt igennem en perfekt lille vovse med forældre højt rangeret. En rigtig ønsketæve.


Alle avlshunde er i topform både fysisk og psykisk. Intet overlades til tilfældighederne. Vrufferne bliver opdrættet under de mest optimale betingelser - og opdrætter mor + far er der hele døgnet hos dem for at sikre, at alt går allerbedst til. Vi har besøgt Maggie mange gange fra fødselstidspunktet og altid mødt en ren og lækker kennel, hvor man altid har enorme ressourcer og overskud til hver enkelt lille hund. En hel unik kennel, som opdrætter med omtanke. Kun avl på sygdomsfrie hunde benyttes. Alle forældredyr er undersøgt for de arvelige sygdomme, der forekommer i racen og fundet fri for disse.

Både Maggies mor (Tasy) og far (Garzon) er i topkondition, har en stærk psyke og et supertemperement. Hos Kennel Bjergskoven opdrættes hvalpen i stueopdræt med stort "S" - og lever allerede fra helt små som familiehunde.

Da vi lærte Kennel Bjergskoven at kende var det i første omgang m.h.p. at købe hundesenge (Doggy), liner samt BARF-mad til vores kære dejlige Zenta. Vi har været på BARF-kursus dér - og køber den dag i dag store mængder sund hundemad.

Behøver vi at nævne, at Maggie naturligvis er opvokset med BARF- kost ?

Maggies første Barf måltid:

Maggie faldt meget hurtigt til hos os. Ikke en eneste gang fik vi så meget som et "snøft - uha, jeg er taget væk fra min søskendeflok og mor".
Hun lærte os og vore lugte at kende i god tid forinden - og mange gange. Endvidere fik Zenta og vi besøg af Maggie + opdrætterfar og -mor et par dage før, hun meldte sin endelige ankomst til os.

Maggie 39 dage gammel lader sig udstille

Maggie 39 dage gammel - og søvnig

Pigerne elsker hinanden utrolig højt. Zenta er en helt fantastisk storesøster, som forstår at være med til at give den lille en masse sjove oplevelser, medopdragelse og lege. Det er morsomt at se, hvordan Maggie bliver opdraget af Zenta.

Intet hundehjem har så meget hundelegetøj + bamser + sutteklude + kødben + bolde og lign. i alle størrelse og former som vi - til gengæld kan vi se, de elsker at lege med det begge to - både sammen og hver for sig.

Maggie har og strutter af en utrolig selvtillid. Er ikke bange for noget. Hun spurter derudaf, er nysgerrig på livet og dybt kærlig, hengiven og sjov. Men også nysgerrig. Hun er nem til at gøre forskellige ting - men nok bedst, hvis der venter en godbid bagefter.

Køn? - Ja, hun er meget køn. Se selv.

Maggie nissepige juleaften 2003

Når hun bliver lidt ældre, skal hun sammen med sin far til hundetræning ligesom sin storesøster Zenta. Det er jo vigtigt, at alle de almindelige ting, man som hund skal kunne, bliver indlært så tidligt som muligt. Hundetræningen foregår en time om ugen. Det starter med, at alle hundene skal hilse på hinanden og få løbet sig selv lidt træt, så man bedre kan koncentrere sig om at få lært noget. Ellers går det hele op i fis og hundeballade. Så træner man alle de ting, der står på programmet, og efter træningen har man så igen frikvarter og kan spæne rundt og lege med de andre hunde, til vi skal hjem. Vi synes, det er meget vigtigt for hundene at komme til træning - hunden synes, det er sjovt at lære og samtidig lære en hel masse andre hunde at kende. Når man så kommer hjem fra en hård hundetræningstur, er der ikke noget bedre end et par kyllingehalse og en hundelur i sin Doggy-seng. Altså for hundene !


Back to content | Back to main menu